Ups jeg tror jeg
har glemt jeg havde en blog, i hvert fald er det alt for længe siden jeg har
skrevet, og der er sket så meget siden. Jeg vil prøve, at skrive kort om det
hele.
Vera og jeg
besteg for en måned siden Mount Kenya, vi havde en rimelig hård start, da Vera
blev indlagt (på dagen vi skulle starte opstigningen), på hospitalet med
madforgiftning. Dette resulterede i, at vi må korte vores tur så vi i stedet
besteg Mount Kenya på 4 dage, hvor det var planlagt at tage 5. Det var en
fantastisk oplevelse, men det var VIRKELIG hårdt. Vi var slet ikke i nok
træning, men vi kom til tops. Desværre var det overskyet på toppen. Vi havde en
vildt fantastisk tur, som er svær at beskrive, men skal opleves. Det var det
hele værd, selvom, da vi besteg bjerget, jeg mange gange havde en indre stemme
der sagde ”hvorfor skulle jeg lige det her”?
Vi afsluttede
vores praktik med graduation party på Jamilo skole. Skolerne i Kenya, lukker i
slutningen af november. Dette er pga. at deres sommer er hen over julen, og det
er derfor alt for varmt, at sidde i skolerne. Derfor var vi en del af
’Graduation party’ på Jamilo skole. Vi var inviteret som ’invited guests’ og
var bedt holde en tale, omkring hvorfor vi er her, og hvad vores projekt går ud
på. Ifølge programmet skulle ’graduation’ starte kl. 9.00. Vi var der ca. 8.30,
bare for at være på den sikre side. Kl. 9.00 var vi stadig de første ankomne.
10.30 var to forældre kommet. 11.30, var der ca. 20 forældre og de begyndte
ligeså stille med programmet. 12.15 var der ca. 100 forældre.
På ingen måde var
dette mærkeligt. Vi spurgte direktøren af skolen, om dette var normalt. Han
svarede ”hvis du vil have folk til at ankomme ca. kl 11.00, så invitere du dem
til kl 9.00”. Det glemte de bare lige at fortælle til os J. Vi snakkede i gruppen omkring hvordan
det ville være i vores eget land, jeg sagde” i Danmark, ville du starte kl
9.00, og alle forældrene ville være på plads. Hvis en forældre kommer senere,
ville det være upassende” men på ingen måde i denne kultur var det forkert. I
Afrika har ingen stress, og der er ikke noget tidspunkt du kan komme for sent.
Det er helt sikkert noget vi kunne lære lidt af. I vores land, har vi en masse
mennesker med stress, burn outs,
depressioner osv, men her hvis du prøver, at forklare dem dette, forstår de det
ikke. Som de selv siger, I, i vesten har uret, men vi har tiden.
I sidste uge var
vi 3 dage i Homa Hills som ligger 3 timers kørsel fra Kisumu. I Homa Hills
ligger søster projektet til YSDAK, som er den organisation vi arbejder for her
i Kisumu. Her var vi virkelig i det fattig område i Kenya, og de var ikke vant
til at se hvide mennesker. Vi så det lokale Cricket hold spille, og vi besøgte
projektet Dairy goat’s. Projektet går ud på, at give en familie en ged. På den
måde kan familien sælge gedens mælk, og de kan sælge dets kid, som er omkring
160 euros værd. På den måde, kan en helt familie betale skole penge, og de kan
forsørge sig selv. Det var et virkelig godt projekt, og de lokale fortalte
hvordan dette projekt har været med til, at udrydde fattigdom og givet deres
børn muligheden for, at få en uddannelse. Homa Hills var en god oplevelse, men vi var
glade for, at komme hjem til Kisumu igen, Homa Hills var virkelig et hårdt
område at være i.
I søndags deltog
Vera, Elise og jeg i world aids maraton run her i Kisumu. Man kunne enten løbe
en maraton, en halv maraton eller deltage i en stafet. Vi ville dele en
halvmaraton imellem os, men man skulle være 5 for at deltage. SÅ vi havde
virkelig et problem, men vi fik overtalt vores sikkerhedsvagt og receptionist
til, at løbe sammen med os. Vi delte en halvmaraton i fem, og vi blev sat af
med bus på de forskellige steder, derefter når vores holdkammerat kom, skulle
den anden tage over. Jeg var nummer to som skulle løbe, og det var virkelig en
oplevelse. Jeg løb i slumkvarteret i Kisumu, jeg havde små børn uden sko, som
heppede Musungu, og de lokale løbende ved siden af mig. Trods den ekstreme
varme, var det virkelig en oplevelse. Derudover vandt vores hold halvmaraton stafetten,
og vi fik hver 1000 shilling som svarer til 70 kr.
Vores tid i
Kisumu er ved, at være ovre. Vi mangler kun, at skrive rapporten og afslutte
lidt forskellige ting. I dag skal vi besøge en af læreren på Jamilo skole, som
fødte i forgårs.
Den 15 december
starter vi en lille måneds rejse rundt i Kenya, vi skal b.la. til Tiwi beach,
som ligger ved kysten i Kenya, hvorefter vi slutter vores rejse med 10 dage på
Zanzibar. Derfor kan denne blog måske blive den sidste imens jeg er i Kenya.
Jeg er simpelthen for dårlig til, at få skrevet så vil ikke love noget.
Kram, Klem og
Knus Kirstine
